aftalebogen.dk logo
Finder du ikke svar på dine spørgsmål her, henviser vi til at du kontakter din lægeklinik.
If you're unable to find the information you need here, please reach out to your healthcare provider.

Ofte stillede spørgsmål

▶ Hvordan opretter jeg mig som bruger?

Du kan oprette en bruger på 2 måder:
1. Ved at logge på med NemID/MitID.
2. Ved at klikke på " Opret en bruger"

Vælger du at logge på med NemID/MitID bliver du omdirigeret til Det fællesoffentlige log-in Nemlog-in, og du kan herefter oprette en bruger med en adgangskode. Dette er for, at du fremover kan logge på via knappen Log ind med adgangskode.

Hvis du har valgt "Opret en bruger", skal du først søge din lægeklinik frem, derefter vælge behandler og til slut udfylde brugerformularen og afslutte med "Opret" knappen.

Bemærk: I adgangskoden skal du undgå at bruge æ, ø og å, ligesom der ikke kan benyttes symboler som f.eks. @. Din adgangskode skal bestå af minimum 7 tegn, og der er forskel på store og små bogstaver. Du modtager inden for ti minutter en e-mail med et aktiveringslink, som skal benyttes for at aktivere din bruger.

Du kan også få din lægeklinik til at oprette en bruger for dig. Kontakt da din lægeklinik. 

▶ Hvorfor skal jeg oprette en bruger?

Grunden, til at du skal have en bruger med en adgangskode, er naturligvis af hensyn til sikkerheden. Det er også af sikkerhedsmæssige årsager, at du skal bekræfte din e-mailadresse, når du enten sender en e-mailkonsultation eller en receptfornyelse. Ved denne elektroniske kontakt sendes der personfølsomme data, og det er et lovkrav, at vi, som udbyder af e-mailkonsultation.dk og aftalebogen.dk, skal prioritere sikkerheden højest muligt. Af samme årsag er alle data, der sendes og modtages, krypteret efter gældende krav!

▶ Jeg har beskyttet adresse, hvad gør jeg hvis jeg vil jeg vil oprette bruger?

Patienter med beskyttet adresse vil som standard ikke have mulighed for at oprette bruge på Emailkonsultation.dk eller Aftalebogen.dk.
Dette er fordi der som krav til login på Emailkonsultation.dk og Aftalebogen.dk er at der SKAL angives cpr-nummer og fuldt navn.

Kontakt din læge klinik som kan oprette en bruger for dig. 

▶ Når jeg forsøger at oprette mig som bruger, får jeg at vide, at jeg allerede er oprettet som bruger. Hvad skyldes det?

Din tidligere læge, tandlæge eller speciallæge har samme IT-system, og du er derfor allerede blevet tildelt en bruger eller har tidligere oprettet dig. Gå tilbage til forsiden og klik på Glemt adgangskode? og udfyld felterne med din e-mailadresse og CPR-nummer. Du får derefter tilsendt en e-mail med en ny adgangskode.


Du kan også forsøge at logge ind med dit Nem-ID/MitID.

▶ Jeg har ikke modtaget en e-mail med et aktiveringslink, efter jeg oprettede en bruger. Hvorfor?

Der kan gå op til 10 minutter, før du modtager en aktiveringsmail.
Har du stadig ikke modtaget en e-mail derefter, så tjek dit spamfilter, da den kan ligge der.
Nogle klinikker skal godkende din oprettelse, og der kan derfor i nogle tilfælde gå et par dage, før du modtager aktiveringsmailen

▶ Min bruger er blevet spærret, hvad gør jeg?

Efter fem fejlagtige log-in forsøg bliver din bruger spærret. Du kan ophæve spærringen ved enten at logge ind via knappen ”Log ind med NemID/MitID" eller ved at kontakte din klinik.


 

▶ Hvordan sletter jeg min bruger?

Jævnfør GDPR lovgivning skal du kontakte din læge, som er den dataansvarlige.  
Vi som databehandler modtager ikke sletteanmodninger direkte fra den dataansvarliges brugere. 

▶ Hvordan logger jeg ind med adgangskode og engangskode

Hvis du logger ind med adgangskode, skal du indtaste dit CPR-nummer og din faste adgangskode.
Herefter åbner et nyt vindue, hvori du skal indtaste en engangskode.
Du får tilsendt engangskoden til din e-mailadresse, som er oprettet på din bruger.
E-mailen bliver sendt umiddelbart efter, at du har indtastet dit CPR-nummer og adgangskode. (Kig evt. i Spam/Junk/Uønsket folder)

BEMÆRK: Der er forskel på din faste adgangskode, som du skal benytte sammen med dit CPR-nummer, hver gang du vil logge ind, og den engangskode, du får tilsendt, når du logger ind. Engangskoden er forskellig hver gang og kan ikke ændres

▶ Jeg har glemt min adgangskode. Hvad kan jeg gøre?

Klik på: Glemt adgangskode og udfyld felterne med din e-mailadresse og CPR-nummer. Du får derefter tilsendt en e-mail med en ny adgangskode.
Du kan også logge ind med NemID/MitID hvis du er over 15 år.

▶ Jeg får en fejl når jeg forsøger at logge ind med NemID/MitID

Ved nedbrud hos NemID/MitID, vil det ikke være muligt at benytte denne loginmetode, prøv i stedet med Brugernavn og adgangskode.

Hvis NemID/MitID virker ved andre services, fx din bank, kan det være din internetbrowser holder fast i en tidligere loginsession.

Når dette sker, skal du lukke alle dine vinduer i din internetbrowser.

Du lukker din internetbrowser ved at trykke på krydset ved alle åbne vinduer du har.

Hvis problemer fortsætter efter dette, anbefales der at slette dine cookies i din internetbrowser.

▶ Jeg har ikke adgang til den e-mail, som engangskoden er sendt til. Hvad gør jeg?

Hvis du ikke har adgang til den e-mailadresse mere, som engangskoden er blevet sendt til, kan du desværre ikke logge ind med adgangskode. Du skal derimod logge ind med NemID/MitID, og inde under Mine stamdata ændre din e-mailadresse. Engangskoden bliver altid sendt til den e-mailadresse, som er angivet under Mine stamdata.
Du kan også kontakte din lægeklinik, og bede om hjælp til at skifte din mailadresse.

▶ Jeg har ikke modtaget en engangskode på min e-mailadresse. Hvad skal jeg gøre?

Der kan gå op til 10 minutter før du modtager engangskoden. Tjek dit spamfilter, da den kan havne der. Ligger den ikke i dit spamfilter, og har du stadig ikke modtaget en e-mail efter nogle minutter, kan du prøve igen.

Modtager du stadig ingen e-mail, kan du logge ind med NemID/MitID, i stedet. Dette gøres ved at klikke på knappen Log ind med NemID/MitID.

▶ Jeg er blevet tildelt en kode fra klinikken, men jeg kan ikke få den til at fungere. Hvad skyldes det?

Prøv at se nøje på koden: 0 (nul) og o (lille o) og O (store O) ligner hinanden. l (lille L) og I (store i) kan med visse skrifttyper se identiske ud. Vi anbefaler, at du kopierer adgangskoden fra din e-mail til de respektive felter. Dette burde garantere, at du kan logge på.

Kan du stadig ikke logge på, så kontakt din klinik for at få tildelt et en ny adgangskode.

▶ Hvordan ændrer jeg min kode?

Når du er logget ind, kan du inde under menupunktet "Mine stamdata" ændre din adgangskode under Skift adgangskode.

▶ Hvordan ændrer jeg min e-mailadresse?

Under Mine Stamdata klikker du på Ret stamdata.
Når du har indtastet din nye e-mailadresse, får du en besked om, at der bliver sendt en e-mail til den nye e-mailadresse med et bekræftelseslink.

Du skal åbne din nye e-mail og klikke på linket i e-mailen, for at ændringen træder i kraft. E-mailen bliver først ændret og kan ses under Mine Stamdata, når du har gjort dette.

▶ Jeg kan ikke finde min læge eller klinik, når jeg søger. Hvorfor?

Det er ikke alle klinikker, der benytter denne service. Besøg klinikkens hjemmeside for at finde link til deres online tidsbestilling og e-mailkonsultation.

Alternativt, kontakt din klinik for at få oplyst, hvilken hjemmeside du skal benytte.
Eller bede dem tilknytte dig til deres klinik.

▶ Den læge, jeg har tilknyttet, er min tidligere læge og ikke min nuværende. Hvad gør jeg?

Under menuen ”Mine klinikker” kan du slette en klinik ved at klikke på det røde kryds ud for navnet. Du kan tilføje en ny læge/klinik ved at klikke på ”Tilføj klinik”. Herefter kan du søge efter klinikken.

Klinikken er først tilføjet, når du har modtaget et aktiveringslink på din e-mailadresse og klikket på det. Der kan gå op til et par dage, før du modtager en e-mail med et aktiveringslink. Dette afhænger af den enkelte klinik.

▶ Hvordan logger jeg ud?

Efter ca. 20 minutter uden aktivitet på siden, vil du automatisk blive logget af.

Hvis du ønsker at logge af inden, kan du trykke på "Log ud". 

▶ Jeg skal kontakte lægen på mit barns vegne, hvad gør jeg?

Alle børn under 15 år skal oprettes som bruger med eget CPR-nummer og adgangskode og kan ikke logge på via NemID/MitID.

Forældre til spædbørn der endnu ikke har fået et navn vil ikke have mulighed for at oprette en bruger til barnet. Skal du kontakte lægen mm. til dit nyfødte barn, skal du derfor gøre dette telefonisk.

▶ Hvorfor kan jeg ikke besvare min læges besked?

Det er ikke muligt at besvarer en e-mailkonsultation, da emailkonsultation er til et kort spørgsmål til lægen og dermed et kort svar fra lægen.

Ved behov for yderligere kommunikation anbefales der at kontakte klinikken telefonisk eller ved en konsultation.

 

Dette er en generel standard for e-konsultation og ikke system specifikt for emailkonsultation.dk

▶ Jeg skal bestille tid på mit barns vegne, hvad gør jeg?

Ønsker du at bestille tid til dit barn, skal du bestille tiden på aftalebogen.dk i barnets cpr-nummer og fulde navn.

Forældre til spædbørn der endnu ikke har fået et navn vil ikke have mulighed for at bestille tid til barnet via Aftalebogen.dk. Skal du bestille tid hos lægen til dit nyfødte barn, skal du derfor gøre dette telefonisk.

▶ Hvordan afbestiller jeg en aftale?

Hvis der er mere end 48 timer til aftalen, kan du logge ind og klikke på ”Mine tider”.

Tryk på det røde kryds ud for den aftale, du vil afbestille.

Hvis der ikke er noget kryds, skyldes det, at du enten har bestilt tiden uden at logge ind, klinikken har lavet aftalen for dig, eller der er under 48 timer til aftalens starttidspunkt.

I disse tilfælde skal du kontakte klinikken på anden vis for at afbestille aftalen.

Se evt. klinikkens hjemmeside for mere information omkring afbestilling. 

▶ Hvordan sletter jeg cookies i min internetbrowser?

Får du en fejlbesked når du benytter dig af NemID/MitID-login på Emailkonsultation.dk eller Aftalebogen.dk, er det en god idé at lukke internetbrowseren ned og prøve igen.

Her er der guides til hvordan du sletter cookies i disse browsere:

Microsoft Edge
Google Chrome    
Mozilla Firefox
Safari på iPhone/iPad
Safari på Mac

▶ Er det sikkert at udfylde mine personfølsomme data?

Alle data, der udveksles via aftalebogen.dk og emailkonsultation.dk, er krypteret efter gældende lovkrav. Som fast leverandør af IT til sundhedssektoren har vi sikkerheden som højeste prioritet, og du kan roligt udfylde dine personfølsomme data.

Til toppen ⤴